Karsten Pultz, forfatter til bogen Exit Evolution, er opvokset i et ikke-religiøst hjem og lærte i en tidlig alder af sin far, at evolutionsteorien til fulde forklarede livets oprindelse og mangfoldighed. Gud og Bibelen var noget, som kun ubegavede og uoplyste mennesker troede på. Denne materialistiske forståelse af livets oprindelse er op igennem 1900-tallet ukritisk blevet understøttet af skolen og medierne, og naturligt nok forblev denne forståelse derfor forfatterens overbevisning i ca. 30 år.
I forbindelse med hjemmeundervisning af sine 3 børn opdagede han på internettet, at der findes videnskabsfolk, som ikke tror på Darwins teori. Nysgerrighed førte til en 8 år lang research i emnerne evolution og intelligent design, hvorefter han, overbevist af de videnskabelige facts, måtte forkaste evolution.
Karsten Pultz er i dag troende kristen. Overbevist af de videnskabelige facts, tror han på at livet er skabt af en intelligens meget lig vor egen, og et grundigt studie af kristendommens påstande overbeviste ham, at netop denne religion besidder de bedste historiske beviser og den bedste filosofiske sammenhængskraft.

[read more="Læs mere..." less="Læs mindre..."]

Jeg er født i 1967 og opvokset på landet i nærheden af Randers i en agnostisk familie, hvor man aldrig gik i kirke. Religiøse spørgsmål blev aldrig drøftet, hvilket givetvis hænger sammen med, at min far var ateist. Der blev talt meget om videnskab, og min fars begejstring for videnskab gik så vidt, at jeg, set i bakspejlet, må betegne ham som tilhænger af den slags materialistisk filosofi, som på engelsk kaldes ”scientism” – en filosofi, hvor videnskab ophøjes til det eneste sandhedsbærende og det eneste, som ultimativt kan frelse menneskeheden. Indtil jeg var omkring 37 år gammel, var det min faste overbevisning, at evolutionsteorien var meget veldokumenteret og tæt på at være 100 % bevist. Jeg anså bibeltro kristne som tåber, der alvorligt trængte til at blive oplyst om de videnskabelige facts, som viser at Bibelen ikke er pålidelig. I dag er jeg af en anden mening. Jeg har arvet min fars begejstring for videnskab, men har måttet erkende, at enkelte grene af videnskaben er underlødige, og jeg ser det som vigtigt at få bragt disse til fald.

Jeg er uddannet på musikkonservatoriet, og har tilbragt mine unge år med at undervise på musikskole. Jeg er gift med Kirsten og sammen har vi tre børn, som vi valgte at hjemmeundervise for at få tid til at spille musik sammen med dem. Fra 2006 og frem har vi alle fem optrådt med klassisk musik til kirkekoncerter under navnet Familien Pultz. I skrivende stund (2017) er det blevet til ca. 150 koncerter over det ganske land. Som komponist har jeg, siden begyndelsen af 2000-tallet, haft den ære at få opført værker med Prinsens musikkorps, Esbjerg Ensemble, strygere fra Århus symfoniorkester, studerende fra DJMK, og messingblæsere fra det Kongelige kapel (Royal Danish Brass). Som det mest særlige har jeg fået opført en kvintet på Juilliard i New York City.

Udover musikken spiller gamle biler en stor rolle i mit og i øvrigt hele familiens liv. Jeg har totalrenoveret flere ældre biler såsom Volvo 142, 144, 145 og 2 stk. Datsun 280ZX. Jeg har fungeret som mekaniker for min hustru, mens hun kørte historisk baneløb i vores Volvo P1800. Af gamle biler vi har ejet, og som jeg har repareret på, kan nævnes Volvo Amazon, Volvo 240, 740 og 940 og mit smertens barn, en Jaguar XJ6 fra 1970, som jeg brugte mere tid på at reparere end på at køre i. Jeg er desværre ikke blevet helt englænderfri, da min datter, Benedicte, som bestyrer hjemmesiden her, har købt en Morris Mini, som vi i skrivende stund arbejder på at samle.

Min indsigt i mekanik har hjulpet mig meget i forståelsen af, at de molekylære maskiner på celleniveau ikke kan være opstået gradvist, sådan som evolutionsteorien hævder. Jeg kan ikke undgå at tænke, at alle evolutionsbiologer for en stund burde forlade deres kontorer og laboratorier og prøve at skille en motor ad og samle den igen. De ville hurtigt opdage, hvad ikke-reducerbar kompleksitet er, og indse, at evolutionsteoriens trin for trin scenarier er højst urealistiske. [/read]