Er Intelligent design kreationisme?
Som nævnt under rubrikken ”hvad er intelligent design” har der lige siden fremkomsten af hypotesen lydt en beskyldning om, at ID er kreationisme forklædt som videnskab. At kritikkerne af ID i videnskabelige artikler har givet respons på designhypotesens specifikke argumenter og dermed per definition anerkendt den som videnskab, har på sin vis gjort det unødvendigt at skulle forsvare, at ID er videnskab på lige fod med evolutionsteorien. Har man imidlertid et begrænset kendskab til kontroversen, kan man nemt blive ført på vildspor af argumentet om, at ID er lig med kreationisme, især da mange ID-kritiske hjemmesider stadig promoverer påstanden. Jeg vil derfor her redegøre for, hvorfor ID og kreationisme er to forskellige ting.
To forskellige verdenssyn
Ordet kreationisme fortæller ikke meget i sig selv, og det vil derfor desværre blive folks personlige konnotationer, som afgør, hvad der lægges i det. Strengt taget betyder det ”troen på skabelse”, så på den måde vil alle, der tror på skabelse, passe under betegnelsen kreationist. Selv de, som tror på både Gud og evolutionsteorien, er en slags kreationister, idet de mener, at Gud har skabt livet, men har brugt evolutionsprocessen til at opnå den ønskede mangfoldighed. At ens verdenssyn indeholder troen på skabelse, kan naturligvis ikke udelukke nogen fra at udøve videnskab, ligesom det at være ateist heller ikke kan det. Der er simpelthen tale om to forskellige verdenssyn, som ikke i sig selv diskvalificerer. Man kan forvente, at en forskers verdenssyn farver hans arbejde og konklusioner, men dette vil gælde for alle, uanset hvilken af de to verdensanskuelser der er tale om.
Kreationisme = skældsord
Så strengt taget er alle, der tror på en skabende gud, kreationister, men hvilken slags kreationisme er det, som evolutionisterne sammenligner ID med, og som man anser for uvidenskabelig og endda ligefrem farlig? Sådan som jeg oplever det, er det den bibelske kreationisme, som evolutionisterne sammenligner ID med, og især ung-jords-kreationismen (ujk). Da netop ujk stiller sig tvivlende overfor konklusionerne fra mere end én videnskabsgren, er det naturligt nok den, som fremstår mest uvidenskabelig, og ved at sammenligne ID med netop ung-jords-kreationisme, opnår evolutionisterne den størst mulige degraderingseffekt. Dette er i hvert fald min formodning.
Bibelsk kreationisme koblet med videnskab handler om gennem videnskabelige beviser at hævde biblens validitet, altså hvor man som udgangspunkt accepterer biblens ord som sandhed og bruger videnskab til at bakke sin argumentation op med. Der bliver tit ikke skelnet mellem de forskellige former for kreationisme, og ordet har blandt de mest aggressive evolutionister i dag antaget karakter af et skældsord. Bruges kreationisme som et skældsord fortæller det jo i og for sig ikke meget andet end, at kreationisme er en forfærdelig ting. Jeg kan ikke undgå at tænke på, at man mange steder på internettet ser og hører ordet brugt på samme måde som ordet Jude i 30’ernes Tyskland, eller n-ordet i sydstaterne i halvtredserne, primitivt men desværre ret effektivt, når det handler om at nedgøre uden skulle ty til reel argumentation.
Jeg går altså ud fra, at det er bibelsk kreationisme (både gammel- og ung-jords-kreationisme), som der refereres til, når man sammenligner med ID, så lad os kigge lidt på problematikken omkring den.
Kan bibelsk kreationisme være videnskabelig?
Bibelsk kreationisme vil muligvis for mange lugte lidt af, at man allerede kender konklusionerne, som ens forskning skal føre til. Det handler om at bevise, at biblen er sand. Derfor vil man, set fra evolutionisternes side, måske vælge at fifle med resultater, så de kommer til at stemme overens med det på forhånd vedtagne paradigme (at biblen taler sandt). Ung-jords-kreationister afviser konklusionerne fra geologien og astrofysikken, som fortæller om en gammel jord i et gammelt univers, hvilket i det hele taget ikke ser godt ud i akademisk sammenhæng. Der er grænser for hvor mange videnskaber man kan lægge sig ud med, før man kommer til at fremstå som uvidenskabelig, og måske ligefrem tåbelig, som det er tilfældet med ujk.
Så forståeligt nok er der videnskabsfolk, som ser kreationismen som en pseudovidenskab, der vil være inklineret til at snyde med forskningsresultater for at bekræfte biblen. Man glemmer dog én ting; at videnskab er udøvet af mennesker, og mennesker lider generelt af ”confirmation bias”. Tag en videnskabsmand som Richard Dawkins, som er glødende ateist. Kan man forestille sig at, hans forskning er korrumperet af et bestemt verdenssyn? Kunne det tænkes, at Dawkins foretrækker konklusioner, som peger på en gudløs virkelighed? Er det muligt, at han og alle de andre højtråbende kritikere af ID i virkeligheden selv snyder på vægten, når de fremlægger deres videnskabelige konklusioner? Selvfølgelig er det muligt! Og alle de kendte tilfælde af svindel med evolutionsteoriens bevismateriale bekræfter det. Piltdown-manden, Nebraska-manden, Haeckels embryoer, birkemøllet, giraffens lange hals, en bipedal Australopithecus afarensis, og de 98 % DNA lighed mellem chimpanse og menneske, beviser, at dele af evolutionsteorien altid har hvilet på falsk bevismateriale frembragt med henblik på at styrke teorien.
Den fare, der måtte ligge i en forskning, som tager udgangspunkt i bibelsk kreationisme, er den samme fare, der allerede på kedelig vis har manifesteret sig som svindel med beviser i den ateismemotiverede forskning i evolution. Er Dawkins og co. bange for, at bibelske kreationister skal bruge de samme ”numre”, som man nu i 150 år har benyttet sig af i evolutionsforskningen? Jeg ved det ikke, men i betragtning af evolutionsteoriens ikke helt fine track record, har evolutionisterne vistnok ikke meget at lade kreationisterne høre. Man kunne ønske, at der blev fejet foran egen dør, før evolutionisterne begyndte at kaste med sten i eget glashus.
Den svindel vi kender fra evolutionsteorien, fortæller alt om, at 100 % objektiv forskning er en illusion, og at ateister har vist sig præcis ligeså villige til at fuske med beviser for at bekræfte deres teori og/eller verdenssyn, som man vil påstå, at de bibelske kreationister vil være. Konklusionen er, at en videnskabelig forskning, som tager udgangspunkt i at biblen er sand, kan være præcis ligeså berettiget som den udbredte ateismemotiverede forskning i evolution. Således falder hele argumentationen om, at ID er lig med kreationisme, til jorden, for havde ID nu været rendyrket bibelsk kreationisme, ville den stadig være fuldt ud berettiget til at blive anerkendt som videnskab. Bibelsk kreationisme er bare et udgangspunkt for at dyrke videnskab, som står i modsætning til den ateismemotiverede evolutionsforskning. Kigger man på Dawkins bøger og forelæsninger, får man det klare indtryk, at hans mål er at bevise, at der ingen gud er – de bibelske kreationisters mål er såmænd bare det modsatte. Er det ene standpunkt mere berettiget end det andet?
Hvad er videnskab
Når jeg med rette kan hævde, at videnskab, som tager udgangspunkt i bibelsk kreationisme, stadig kan være videnskab og ligeså berettiget som ateismebaseret videnskab, er det, fordi der ikke eksisterer nogen klar definition på, hvad videnskab er. Ordet bliver brugt om discipliner, som benytter vidt forskellige metoder, og en klar afgrænsning kan ikke fastsættes (det såkaldte ”demarcation problem”). På den tid hvor videnskaberne opstod, var alle videnskabsmænd bibelske kreationister, så det er på sin vis besynderligt at dette verdenssyn i dag er fy fy i akademia http://evolutionwiki.org/wiki/Many_famous_scientists_were_creationists
Newton var, også i ateisternes øjne, en fantastisk videnskabsmand, men hvordan vil de forklare at netop hans forskning ikke blev korrumperet af hans tro på bibelens ord? Folk som Newton, Planck og Maxwell oplevede en sammenhæng mellem deres tro og deres videnskab, så det er svært at se hvordan man kan forsvare det standpunkt at bibelsk kreationisme ikke kan danne grundlag for en videnskabelig entreprise. Det er tydeligt at Dawkins standpunkt bunder i at han ikke bryder sig om tro og troende, og det at erklære bibelske kreationister for uvidenskabelige er blot en strategi for at holde dem ude fra det gode akademiske selskab. Dawkins og de nye ateisters filosofiske præference er naturligvis ateisme, og de ønsker ikke at inkludere folk i akademia som ikke deler deres verdenssyn, så enkelt ser det ud til at være. Man kunne forestille sig en situation hvor der blandt en magtfuld akademisk elite opstod den ide at rødhårede ikke var egnede til at drive forskning, – ja så kunne man måske også blive enige om at udelukke dem, hvilket ville give præcis lige så meget mening. De mest militante ateistiske forskere, som f.eks. den amerikanske biolog P.Z. Myers, hævder at videnskab kun kan udføres ordentligt af ateist — en holdning som er bizar da stort set alle de store videnskabsfolk op igennem historien har været troende (og kristne i øvrigt). Jeg kan derfor kun tolke holdningen som et led i en strategi som går ud på at holde ID-hypotesen ude af det akademiske miljø fordi den, som et alternativ til evolution, udgør en trussel mod den siddende akademiske elite.
Etableret videnskab
Mange misforståelser opstår på baggrund af forestillingen om etableret videnskab, ”settled science”. Selv højtbegavede videnskabsfolk og filosoffer ryger i fælden hvor de argumenterer ud fra en forestilling om, at en sådan ting som settled science eksisterer. Den amerikanske, kristne filosof William Lane Craig angriber således ujk, og udtaler jævnligt at denne tro er pinlig for kristendommen som sådan. Han bygger hele sin argumentation på den formodning at geologiens uniformitarianisme og astrofysikkens big bang ikke længere er teorier men fastetablerede facts, – altså settled science. At der findes veluddannede eksperter indenfor begge videnskaber som ikke tror på teorierne, er desværre ikke kommet til hans kendskab, og han ryger derfor direkte i fælden hvor han tror at et flertal af forskere kan afgøre hvorvidt en teori er settled. Sålænge man har veluddannede geologer som kan argumentere for en ung jord, og man har fysikere og astronomer som ikke tror på den gravitationsbaserede big bang model, men i stedet promoverer ”det elektriske univers”,- ja så kan man glemme alt om settled science indenfor disse to grene af videnskaben. Lane Craig er ikke den eneste der argumenterer udfra præmissen om settled science, samtlige ateistiske forskere og filosoffer som deltager i hvor tids debat om ID vs. Evolution og teisme vs ateisme, opererer i deres argumentation ud fra samme vrangforestilling at videnskab kan være fastetableret. Jeg ser det dog som særlig skuffende at en begavet mand som deler min egen tro på Gud, argumenterer imod ujk på et ugyldigt grundlag. Jeg formoder at dr. Craig finder det frugtbart at debattere en nytestamentlig ekspert som Bart Erhman, der er agnostiker og som mener at NT ikke har tilstrækkelig historisk pålidelighed så man kan basere sin tro på det. Den samme frugtbare debat kunne forekomme på geologiens og kosmologiens områder hvis tvivlere på uniformitarianismen og big bang fik fuld adgang til at promovere deres teorier i akademia. Dette er desværre ikke tilfældet og dr. Craig står derfor med indtrykket af at der er tale om settled science når et flertal af forskere mener, at jorden er 4.5 milliarder år, og at universet er 14 milliarder år gammelt.
Er ID kreationisme?
Nu har jeg argumenteret for hvorfor man ikke bare kan afvise forskning som tager udgangspunkt i kreationisme og per definition erklære den uvidenskabelig, men lad mig komme til sagens kerne som er spørgsmålet om hvorvidt ID og kreationisme er den samme ting.
Hvis vi som udgangspunkt antager at den form for kreationisme som evolutionisterne raser imod er bibelsk kreationisme, ja så ligger ID meget langt fra at kunne gå under den betegnelse. ID (lige her refererer jeg kun til den biologiske gren af ID) hævder kun at kunne pege på en intelligens som årsag til liv, dvs. at en egentlig identifikation af skaberen regnes for at ligge udenfor hvad forskningen kan fortælle noget om. Dette udelukker simpelthen at ID er kreationisme, for når f.eks. den ikke-reducerbare kompleksitet i flagellummotoren bekræftes i laboratorieforsøg, så begrænser konklusionen sig til at sige, at der er tale om ingeniørkunst, den kan ikke sige noget om hvem eller hvad ingeniøren er. Det samme gælder for den digitale kode i DNA. At man fra ID-fortalernes side afstår fra at beskæftige sig med hvad eller hvem skaberen er, fortæller at ID ikke er kreationisme.
Beskyldningerne mod ID går også på at teorien peger på noget overnaturligt som kausalitet. Der er en udbredt holdning at en teoretisk årsag ikke må ligge udenfor det materialistiske, da man så bevæger sig ind på det religiøse felt. Kritikken er forståelig men stadig fejlagtig da ID appellerer til intelligens som kausalitet, på samme måde som indenfor andre videnskabsdiscipliner. ID-forskere anvender de samme kriterier, som bruges indenfor arkæologi, retsvidenskab og det videnskabelige rumprogram SETI (Search for extraterrestrial intelligence). En arkæolog arbejder f.eks. med at skelne om et flinteobjekt er et produkt af naturlige processer, eller det er blevet forarbejdet af en intelligens, i retsvidenskaben prøver man at fastslå om et dødsfald er naturligt eller forårsaget af en intelligens, og SETI-folkene opfanger radiosignaler og leder efter mønstre som tyder på intelligens som ophav. Det turde være åbenlyst at ID arbejder med de præcis samme kriterier, og der er vel næppe nogen som vil beskylde arkæologi, retsvidenskab eller SETI for at være religion?
Kig på de to flintesten. Du vil opdage, at du rent intuitivt analyserer dem ud fra en allerede etableret viden om intelligent design. Du vurderer, om der er tegn på formgivning, altså særlige mønstre, som er kendetegnende for bevidst frembragt design med henblik på funktionalitet, æstetik eller begge dele.Har du vurderet, at den ene blot er en tilfældig sten, mens den anden er en flinteøkse, har du gjort dig skyldig i samme ”udåd” som ID-forskerne – du har gennem metoden ”inference to the best explanation” afgjort, at der for den ene stens vedkommende er tale om intelligent design, mens den anden efter al sandsynlighed må betragtes som et produkt af tilfældige fysiske processer.Vi vurderer dagligt ting og begivenheder ud fra vort kendskab til forskellene på, hvad intelligens kontra tilfældige processer producerer. Her et lille eksempel: Min familie og jeg kom hjem efter at have været væk fra huset en hel dag. Da jeg træder ind i baggangen, kaster jeg et tilfældigt blik ind i min datters værelse. Du godeste! tænkte jeg, her har været indbrud. Kommoden stod på skrå, og alle skufferne var åbne. Gulvet flød med tilfældigt spredt tøj og andre ting og sager. En videre inspektion af huset overbeviste mig imidlertid om, at der ikke havde været tyve på spil, og jeg kunne fastslå, at tilstanden i min datters værelse var et produkt ikke af indbrud, men af tilfældige processer (termodynamikkens anden lov).
På engelsk kalder man det for ”the design inference”, hvilket på dansk bliver til ”design-følgeslutningen”, hvilket for de fleste måske lyder uforståeligt. Bruger vi termen ofte nok, vil den måske fange an. Betydningen er imidlertid letforståelig: Man iagttager et objekt eller en begivenhed og udleder, om der er tale om intelligens som årsag. Man drager design-følgeslutningen på baggrund af ens generelle kendskab til former og egenskaber frembragt af intelligens.
Så ID er ikke kreationisme eller religion fordi:
1) Forskningen tager ikke udgangspunkt i, at biblen eller nogen anden religiøs skrift er sand.
2) Den prøver ikke at bevise, at biblen eller en bestemt fortolkning af f.eks. skabelsesberetningen er sand.
3) Forskningen peger kun på intelligens som kausalitet, ikke hvad eller hvem intelligensen er (Gud, Allah, marsmænd, X,Y ellerZ)
4) Intelligens er et velkendt fænomen som ikke kan sidestilles med noget overnaturligt.
5) ID benytter samme videnskabelige metode som Darwins evolutionsteori, hvor ”inference to the best explanation” spiller den største rolle, da hverken skabelse eller evolution kan iagttages eller gentages i forsøg.
6) Samme forskningsmateriale ligger til grund for ID som for evolutionsteorien, blot tillagt en designfortolkning i stedet for evolutionsfortolkning.
Filosofiske implikationer
Ligesom ateisten Richard Dawkins drager filosofiske konklusioner fra evolutionsteorien, på samme måde kan dem som tror på skabelse udlede filosofiske konklusioner fra ID-teorien. Vil man udelukke ID fra den videnskabelige sfære fordi dens forskningsresultater kan bruges som forsvar for teisme og kreationisme? Ja i så fald må også evolutionsteorien udelukkes, for man kan ikke godkende én videnskab men afvise en anden fordi den første bekræfter ens verdenssyn mens den anden afkræfter det.
Dawkins er ikke ked af at benytte de filosofiske implikationer han mener at kunne drage fra evolution, i sit forsvar for ateisme, og han anerkender dermed sin egen personlige sammenblanding af videnskab og filosofi. Han finder det ok at det som kan efterforskes i laboratorium og ved observation i felten, bruges i forsvaret for en bestemt filosofi, i Dawkins tilfælde altså ateismen. Det må være på sin plads at tilbyde de samme betingelser for ID, altså ikke udelade den fra det finere akademiske selskab, fordi man ikke bryder sig om de filosofiske implikationer den fører med sig.
Konklusion
Som anskueliggjort i de ovenstående 6 punkter er ID på ingen måde det samme som kreationisme, men en videnskabelig hypotese som benytter de samme metoder og de samme forskningsresultater som evolutionsteorien, blot med forskellig konklusion til følge. Når det er sagt skal det naturligvis indrømmes at argumenterne fra ID kan bruges, og flittigt bliver brugt af bibelske kreationister. Det er også et faktum at der blandt ID-forskere og tilhængere findes personer som rette kan gå under betegnelsen kreationister, både ujk og gjk. Men her må jeg igen understrege at et bestemt verdenssyn ikke i sig selv diskvalificerer en forsker, og der er derfor ingen objektiv motivation til at udøve det Berufsverbot imod ID-forskere, som man forsøger på, fra en overvejende darwinistisk elite i det akademiske miljø.