Evolutionen modbevist med ét eneste argument
Et af de åbenlyse, og samtidig meget alvorlige, problemer med evolutionsteorien er dens manglende evne til at redegøre for fremkomsten af avanceret molekylært maskineri.
Et af de mange eksempler på sådant molekylært maskineri er motoren, som driver de såkaldte flagella i eksempelvis E-coli-bakterien. Flagellum, som på latin betyder pisk, er en propel, som muliggør bakteriens bevægelse gennem væske, og det er den og dens motor, som ses på illustrationen til højre.
Hvad er evolutionsteoriens problem i forbindelse med det molekylære maskineri? Flagellummotoren består af nøjagtigt konstruerede enkeltdele, som hver for sig er meget forskellige, men som samlet udgør en helhed, der opnår en specifik funktion, ganske som det er tilfældet med menneskeskabt maskineri. De enkelte dele vil i sig selv være funktionsløse, men sammensat er de et ingeniørmæssigt mesterværk (ifølge Harvard-biofysiker Howard Berg: den mest effektive maskine i universet). Alle de enkelte proteinkomponenter (maskindelene) skal være til stede på samme tid og have meget nøjagtige specifikationer, hvis motoren skal kunne fungere. Det er her evolutionsteorien kommer i vanskeligheder, for ifølge den er motoren blevet til ved gradvis udvikling, hvilket strider mod al sund fornuft. Flagellummotorens funktion er afhængig af alle enkeltdelenes samtidige tilstedeværelse, og den kan derfor ikke være et resultat af gradvis udvikling. Evolutionsteoriens hypotetiske trin-for-trin-udvikling strider ikke bare mod sund fornuft, den strider også mod, hvad der er dokumenteret i laboratorieforsøg.
Evolutionens fantasiscenarier
Hvis man har fantasi til at tro, at eksempelvis en blenderstav, bilens startmotor eller blæsermotoren i ens computer er maskineri, som kan komme til verden ved gradvis udvikling, ja, så vil man potentielt have en fremtid som evolutionsbiolog. I evolutionsteoriens verden forholder det sig nemlig sådan, at maskineri, som er langt mere avanceret end noget, vi mennesker har skabt, kan blive til ved tilfældige mutationer. Mutationerne hævdes at have resulteret i en gradvis tilførsel af nye maskindele, og efter et antal generationer af bakterier vil alle delene have været tilgængelige og have kunnet samle sig til en fuldt funktionsdygtig motor. Det hævdes, at flagellummotorens enkeltdele har haft andre funktioner, før de endte som essentielle komponenter i denne motor, som hos enkelte bakterier opererer i området 50.000-100.000 omdrejninger pr. minut. Hvordan en gradvis overgang fra disse tidligere, og i øvrigt hypotetiske, funktioner har fundet sted, kan vi kun fantasere om, da evolutionsbiologerne ikke giver os konkrete informationer om, hvordan udviklingen er foregået. Selv hvis det rent faktisk var muligt, at alle motordelene allerede eksisterede, men blot tjente andre funktioner, mangler vi stadig en forklaring på, hvor ”blueprintet”, altså den tekniske tegning, kommer fra. Instruktioner i DNA’et, som fortæller, hvordan maskindelene skal organiseres, skal nemlig også være til rådighed, før vi får en fuldt funktionsdygtig motor samlet. Evolutionsbiologer hævder, at det samlede ”blueprint”, dvs. både informationen til skabelse af motordelene og informationen, som fortæller, hvordan delene skal samles, er opstået som tilfældige ændringer i allerede eksisterende DNA-koder. Lyder det fantasifuldt? Ja, så er det, fordi det er fantasi. Når det handler om at få produceret information via tilfældige processer, er vi tilbage til historien om, at Hamlet kunne blive til som resultat af en eksplosion i et bogtrykkeri.
Evolutionseksperten udtaler sig
Som jeg dokumenterer i min bog Exit Evolution, indrømmer en af de store evolutionsfortalere, professor Jerry Coyne, at man ikke har den mindste form for hård evidens, som kunne underbygge teorien om gradvis udvikling af flagellummotoren. Coyne skriver i sin bog, ”Why Evolution is True”: “How though can we refute the ID claim that some traits simply defy any origin by natural selection? In such cases the onus is not on evolutionary biologists to sketch out a precise step by step scenario documenting exactly how a complex character evolved. – Hvordan kan vi så tilbagevise ID-påstanden om, at nogle træk trodser enhver mulighed for oprindelse gennem naturlig udvælgelse? I sådanne tilfælde hviler bevisbyrden ikke på evolutionsbiologerne, altså at de skal skitsere et nøjagtigt trin-for-trin-scenarie, hvor de dokumenterer præcis, hvordan en kompleks struktur har udviklet sig“. Professor Coyne afviser altså, at det skulle være evolutionsbiologens opgave at dokumentere en gradvis udvikling af flagellummotoren, hvilket er det samme som at sige, at det ikke er evolutionsbiologens opgave at bevise, at en evolution har fundet sted. Coyne indrømmer inddirekte, at man ikke har et plausibelt evolutionsmæssigt scenarie for flagellummotorens udvikling, men ikke nok med det, han demonstrerer også, at evolutionsteorien er blevet ophøjet til et dogme, som ikke behøver at hævde sin validitet gennem fremlæggelsen af hård evidens som fundament for dens påstande. Vi taler her om videnskabelig useriøsitet på højeste, eller skulle jeg måske snarere sige laveste, niveau – og det er værd at bemærke, at Coyne regnes for en af hvor tids største evolutionseksperter.
Åbenlys ingeniørkunst
Hvis jeg igen må have lov til at appellere til den sunde fornuft, så spørg dig selv, hvorfor flagellummotoren adskiller sig fra elektromotoren til venstre. Ifølge evolutionsteorien er de nemlig fundamentalt forskellige – den ene er et resultat af intelligent design, den anden et produkt af tilfældige mutationer. Virker det som et sundt ræsonnement at antage, at flagellummotoren ikke er intelligent designet? Det forholder sig sådan i dag, at hvis man hævder, at flagellummotoren er intelligent designet, så regnes man for værende religiøs fundamentalist. Det anses derimod for sund fornuft, hvis man antager at elektromotoren til venstre er intelligent designet. Giver det nogen mening? Forskning viser, at flagellummotoren er tæt på at være 100 % energi-effektiv, hvilket vil sige, at næsten al energi puttet ind i motoren, bliver omsat til bevægelse. Sammenlign det med forbrændingsmotoren i en bil, hvor energi-effektiviteten ligger på 25-30 %. Flagellummotorens energi-effektivitet vidner om ingeniørkunst på allerhøjeste niveau, den vidner ikke om tilfældig mutation og naturlig udvælgelse.
Ingen naturlig udvælgelse af funktionsløse komponenter
Mekanismen, som angiveligt skulle drive evolutionen, er den naturlige udvælgelse af tilfældigt opståede mutationer. Men problemet er, at naturlig udvælgelse kun opererer, hvor der allerede er funktion. Flagellummotoren virker først, når alle delene er til stede, og naturlig udvælgelse kan derfor ikke finde sted for hver enkelt proteindels vedkommende. En rotor, for eksempel, har i sig selv ingen funktion, så en bakterie, som via tilfældig mutation har erhvervet en rotor, vil ikke blive udvalgt på baggrund af denne ekstra funktionsløse del. Det samme vil gælde for alle de andre enkeltdele. Ingen fordel, ingen udvælgelse – og der er selvsagt ingen fordel, før samtlige komponenter er færdigproducerede og samlet til en funktionsdygtig motor. Et trin-for-trin-scenarie er derfor galimatias, fordi den naturlige udvælgelse ikke kan udvælge bakterier med funktionsløse komponenter. Der skal mange mutationer og mange generationer af bakterier til, for at komme fra bakterien uden motor til bakterien med motor. Alle mellemstadier skal have en funktionsmæssig fordel for at blive udvalgt, altså hver ny motordel skal i sig selv indeholde en overlevelsesmæssig fordel, hvilket den netop ikke gør. Bakterien har ikke gavn af 1, 2, 3, 10, eller 15 motorkomponenter, for der vil først opstå en overlevelsesmæssig fordel, når alle delene er til stede. Derfor er trin-for-trin-scenariet usandsynligt, og fordi det både strider mod sund fornuft og mod den empiriske viden fra laboratorieforsøg, er evolutionsscenariet også helt igennem uvidenskabeligt. Samme problemer gør sig gældende overalt i biologien, og derfor er argumentet alene ud fra flagellummotorens konstruktion og funktion nok til at tage livet af evolutionsteorien og samtidig bevise intelligent design.
Lad mig for overskueligheden kortfattet skitsere problemerne for evolutionsteorien i forbindelse med den påståede udvikling af flagellummotoren:
1) De enkelte motordele har hver for sig ikke kunnet udgøre en overlevelsesmæssig fordel, og derfor kan en naturlig selektion, som kunne bevare organismer med disse ekstra dele ikke have fundet sted. Sagt med andre ord: naturlig selektion opererer kun, når tilfældige mutationer har gavnlig effekt, og den gavnlige effekt opstår desværre først, når flagellummotoren er færdigudviklet.
2) At alle 25 proteiner, som bruges til at bygge motoren med, skulle være opstået samtidig, udgør en sandsynlighedsmæssig uoverstigelig barriere.
3) Selv hvis alle dele i forvejen var til stede i bakterien, bare med andre funktioner, ville der stadig mangle software i form af et blueprint i DNA’et, som kunne organisere delene i den nye funktion, nemlig motoren.
4) Eksperter som Coyne nægter at give et bud på et trin-for-trin-scenarie, som kunne overbevise os om, at evolution er mere end blot fantasi.