ID bevist med ét eneste argument

DNA (deoxyribonucleic acid)
En levende organisme er bygget og styret af information. Det meste af den information, forskningen indtil videre har afdækket, befinder sig i DNA’et. Der findes også den såkaldte epigenetiske information, som meget vel kan vise sig at være et endnu bedre argument, men lige nu og her vil jeg fokusere på den digitale kode i DNA’et som bevis for intelligent design.

DNA = digital kode
Francis Crick opdagede i halvtredserne, at de fire baser i DNA fungerer som et skrevet sprog eller en digital kode. Baserne er fire kemikalier adenine, guanine, cytosine og thymine, som i daglig tale benævnes ved deres forbogstaver A, G, C og T. DNA består af lange rækker af disse 4 kemikalier, og det var Francis Crick, som afdækkede, at det er rækkefølgen på dem, som gør, at de er informationsbærende. Vi kender systemet fra den binære kode i computersproget, som jo er bygget på bare 2 symboler, nemlig et-taller og nuller. I DNA-koden er der 4 symboler, men udover at den er mere avanceret, fungerer den på samme måde som den digitale computerkode. Det handler for begge systemers vedkommende om, at det er rækkefølgen på symbolerne, som afgør informationsindholdet.
Lad mig vise ligheden:

Arbejdstegningen (på engelsk ”blueprint”) til en bilgenerator kunne fx indeholde informationen, at bolten til minuspolen skal være en ”5 mm bolt”. Lagret som computerkode vil ”5 mm bolt” være: 00110101 00100000 01101101 01101101 00100000 01100010 01101111 01101100 01110100

Arbejdstegningen til et menneske indeholder fx informationen til det kemiske produkt insulin, som bruges til fordøjelse af sukker. Lagret som DNA-kode ser starten af koden således ud: C C A T A G C A C G T T A C A A C G T G A A G G T A A ….. (Det bliver lidt langt, hvis hele koden skulle stå her)

Rækkefølgerne er arrangerede, ikke tilfældige
Ligesom med computerkoden er DNA-koden altså en hoben symboler, som kun indeholder information, fordi rækkefølgen på symbolerne er specifik. Rækkefølgen på symbolerne er i begge tilfælde altså arrangeret og indeholder kun information, fordi der eksisterer et på forhånd vedtaget oversættelsessystem. Det er helt ligesom bogstaverne i teksten, jeg her skriver, som du, læseren, forstår, fordi der er et på forhånd vedtaget oversættelsessystem vi begge kender. Du vil fx forstå forskellen på ordene røve og øver som består af de samme bogstaver, men fordi du kender systemet for dansk brug af bogstaver forstår du ordenes forskellige betydning. Allerede med forståelsen af disse facts er det indlysende, at DNA-koden skriger INTELLIGENT DESIGN, fordi ligheden med et skrevet sprog eller den digitale computerkode er så slående. Det er rimeligt at antage, at når computerkoden og det skrevne sprog udspringer af intelligens, så gør DNA-koden også. Og det er ikke bare rimeligt, det er simpelthen sund fornuft og 100 % i overensstemmelse med det videnskabelige princip om ”inference to the best explanation”.
For til fulde at begribe argumentet for intelligent design er det vigtigt at vide, at når det gælder produktionen af proteiner, er DNA-koden en abstrakt repræsentation af et håndgribeligt fysisk objekt. Selvom de fire baser A, T, C og G er kemikalier, udfører de ikke kemisk arbejde, men fungerer udelukkende som abstrakte symboler. Ligesom teksten på et stykke papir ikke kan forklares ud fra papirets og blækkets kemiske egenskaber, kan koderne i DNA ikke heller ikke forklares ud fra deres kemiske egenskaber. Det samme gælder for computerkoder, hvis informationsindhold ikke er afgjort af nuller og et-tallers fysiske egenskaber. I alle 3 nævnte tilfælde, tekst, binær kode og DNA-kode, fremkommer informationen ved specifikke rækkefølger på abstrakte symboler, som er udarbejdet til at arbejde sammen med et på forhånd vedtaget oversættelsessystem. For at man virkelig forstår ligheden mellem computerkode og DNA-kode, er det også på sin plads, at jeg nævner, at forskere med held har lagret lyd, tekst, og billede i DNA. https://www.evolutionnews.org/2013/01/how_do_you_peta/

Forskere, som bekender sig til evolution, er som oftest også tilhængere af ”abiogenesis”, som er troen på, at liv kan opstå via tilfældige kemiske processer. I den forbindelse udgør DNA et mega-problem, idet ingen kendte naturlige (livløse, kemiske) processer kan producere baserne, og vigtigst af alt: ingen naturlig proces kan producere de specifikke rækkefølger på baserne. Man kender kun én eneste årsag, som kan producere information i form af arrangerede rækker af symboler: intelligens.
Kan tilfældighed producere information?
Hvis nu min kat, som den ofte gør, hopper op på mit skrivebord og vandrer henover mit tastatur, vil det måske resultere i følgende: sawsgvbuhk llonrfvuk7uy4r rw8uiu89u, hvilket ikke indeholder information, fordi det ikke er produceret af en intelligens, som kender det vedtagne oversættelsessystem. Kattens poter producerede en række tilfældige bogstaver, og det er her filmen knækker for evolutionsteorien. I evolutionen, som drives af tilfældige kemiske og fysiske processer, er den digitale kode i DNA et produkt af tilfældigheder, ganske som kattens gang henover tastaturet. Vi har alle hørt om fantasiscenariet med en abe ved en skrivemaskine med tilstrækkelig tid til rådighed. På et eller andet tidspunkt vil aben have produceret en meningsfuld tekst ved dens tilfældige hammeren i tastaturet, det kunne fx være Shakespeares Hamlet. Sagen er imidlertid, at det for længst har vist sig matematisk uholdbart, at tilfældigheder kan producere information. Abe + skrivemaskine + tid = Hamlet, er ikke sandsynligt – beregninger viser, at et univers helt fyldt med aber, som hamrede løs på deres skrivemaskiner i 14 milliarder år, kunne producere måske nogle få ord, men langtfra et helt skuespil. https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A6tningen_om_uendeligt_mange_aber
Shakespeares samlede værker indeholder ca. 900.000 ord. Hvis vi antager, at engelske ord gennemsnitlig er på 6 bogstaver, indeholder de samlede værker ca. 5,5 millioner bogstaver. Til sammenligning indeholder det menneskelige DNA over 3000 millioner (altså 3 milliarder) bogstaver. Ligesom Shakespeares bogstaver er arrangeret i præcise rækkefølger, på samme måde er bogstaverne i DNA’et arrangeret i specifikke rækkefølger for at rumme den nødvendige information. De 3000 millioner bogstaver står for at bygge, styre og vedligeholde hver enkelt celle i den avancerede maskine, som menneskekroppen er. Evolutionister hævder, at DNA’ets information, i modsætning til Shakespeares værker, er opstået via tilfældige kemiske processer.

3-delt system
Computerkoden med dens nuller og et-taller er første trin i et intelligent designet system, som indeholder 3 dele nemlig KODE, OVERSÆTTELSE og PRODUKT. I en fuldautomatiseret fabriksproduktion har man 1) computerkoder, som styrer maskiner, 2) maskinerne oversætter koderne til bevægelser (bearbejdning af et materiale), 3) bevægelserne resulterer i et produkt. I min bog, Exit Evolution, giver jeg eksemplet med en gearkasseaksel. En computerkode (1) styrer en drejebænks bearbejdning af et stykke stål (2) og producerer en aksel med de ønskede specifikationer (3). Det er her vigtig at forstå, at det hele starter med ingeniørens forestilling om et produkt. Så arbejder han/hun sig baglæns og fastslår, hvilke bevægelser drejebænken skal foretage for at tilvirke stålet, som det ønskes. Til sidst udarbejdes koden efter det system, som man på forhånd har bygget drejebænkens styrende computer til at forstå, og man ender med de 3 trin. De 3 trin er uløseligt forbundne via den intelligens (ingeniøren), som startede med at have et produkt i sin fantasi.

De samme 3 led ses i produktionen af insulin: KODE-OVERSÆTTELSE-PRODUKT. Alle 3 dele er intrikat forbundne og er komplet sammenligneligt med moderne fabriksproduktion. Ifølge evolutionsteorien er dette system opstået via tilfældige processer – hvor sandsynligt er det? Svaret er enkelt: det er ikke sandsynligt! Hvis vi følger den videnskabelige metodes rationelle spor, vil følgeslutningen være, at intelligens er ophav til dette system, ganske som en moderne computerstyret fabriksproduktion er et resultat af intelligens. Igen: hvis vi følger ID-forskernes argument, som udspringer af den videnskabelige metode ”inference to the best explanation”, ser vi, at evolutionens tilfældige processer er en totalt usandsynlig kandidat til forklarelsen af fremkomsten af den digitale kode i DNA.

Mit spørgsmål til evolutionisterne er derfor: Hvordan opstod det intrikate 3-delte system KODE-OVERSÆTTELSE-PRODUKT? Hvis organismer ikke er et produkt af intelligens, er det 3-delte system opstået ved tilfældige processer. Hvordan opstod produktet insulin, og hvordan fik det forbindelse via en oversættelse til den række af A,T,C og G’er, som koder for det?

Alt liv er baseret på DNA-information. DNA-informationen ville imidlertid være ubrugelig, hvis der ikke var et på forhånd vedtaget oversættelsessystem. De to led KODEN og OVERSÆTTELSE er fomålsløse, hvis der ikke er et PRODUKT for øje. Evolution kan kun gøre én ting af gangen og kun ved tilfældighed. Hvordan kan de 3 dele, som er uløseligt forbundne opstå simultant, og hvad er sandsynligheden for det?

Proteinsyntese peger på intelligent kausalitet
Al sund fornuft siger, at ligesom ingeniøren havde et produkt, gearkasseakslen, i tankerne som det første, så havde en intelligent designer også produktet (liv) i tankerne, før udarbejdelsen af systemet med KODE-OVERSÆTTELSE-PRODUKT. Lighederne mellem det menneskeskabte automatiserede produktionssystem og proteinsyntesen er uomtvistelige, begge er naturligvis baseret på intelligens. Intelligensen, som er årsag til liv, kunne fx være ham, som nogle af os kalder Gud, men det kunne i realiteten også være marsmænd. Francis Crick, som aflurede, at baserne i DNA fungerer som bogstaverne i et skrevet sprog eller symbolerne i en digital kode, var glødende ateist. Crick troede derfor ikke på en skabende Gud, men på ”directed panspermia”, hvilket vil sige, at han mente, rumvæsner såede livet på jorden. Det er således værd at bemærke, at Crick anerkendte de tydelige tegn på intelligens som ophav til DNA, og han var således i den forstand fortaler for intelligent design. At Crick ikke brød sig om tanken om Gud, fik ham altså ikke til at afvise de åbenlyse beviser på intelligent design. Han valgte bare at tro på rumvæsner som de intelligente designere af DNA-koden. Man kunne ønske sig den samme ærlighed fra nulevende ateistiske forskere, da en dialog ville være nemmere, hvis de indrømmede, at deres tilfældighedsbaserede evolutionsteori ikke har en jordisk chance for at gøre rede for fremkomsten af DNA-koderne.

Konklusion
Ifølge sandsynlighedsberegninger er chancen for at få skabt et protein 1 ud af 10¹⁶⁴, hvis det skal ske udelukkende ved tilfældige kemiske processer, altså uden intelligent indblanding. Dette udgør i sig selv et problem for dem, som hårdnakket afviser intelligens som årsagssammenhæng, fordi proteiner er fundamentale værktøjer og byggesten i alt levende. Den lave sandsynlighed udelukker, at en første levende celle kunne være opstået ud af tilfældig kemi på en ellers livløs jord for 3-4 milliarder år siden. Problemerne vokser til uanede højder, når vi tager proteinsyntesen i betragtning. I den levende celle produceres proteiner ud fra koder lagret i DNA’et, som beskrevet ovenover. Efter Francis Cricks opdagelse af den digitale kode i DNA står modstanderne af ID med yderligere et problem, for hvorfra kommer informationen, som koder for proteinerne? Er man åben overfor muligheden af intelligent design, som Crick var det, er sagen lige til, fordi det er åbenlyst, at informationen skyldes en intelligens. Det kan så efterfølgende debatteres, hvorvidt der er tale om immateriel intelligens (Gud) eller materiel intelligens som fx rumvæsner, men det er straks en helt anden diskussion, som indebærer inddragelsen af andre videnskabsgrene, filosofi og teologi. Holder vi os indenfor biologiens verden, er der ingen belæg for at afvise intelligens som kausalitet, og i tilfældet med den digitale kode i DNA er det kun ideologiske motivationer (ateistisk kvababbelse), som hindrer den logiske følgeslutning, at DNA er et produkt af intelligens.